En af Valdemarhuses meget skattede traditioner er Julen.

Valdemarhus iklæder sig hvert år sin jule-pragt. Der pyntes op med julepynt, levende lys, dekorationer, nisselandskab og der hentes juletræ mv.

Udenfor gøres hvert år et stort nummer ud af julebelysningen -som udvides hvert eneste år til stor begejstring for både borgere og personale.

Et af julens helt store højdepunkter er en tilbagevendende tradition, hvor der afholdes juleaften for nuværende og tidligere borgere på Valdemarhus samt nuværende personale.

Det er en festlig, hyggelig og betydningsfuld begivenhed som opleves, at give en stærk følelse af samhørighed blandt både borgere og personale.

Denne tradition nyder stor opbakning blandt tidligere borgere -nogle kommer alene, andre har stiftet familie og har deres egne børn med for at fejre jul med Valdemarhus.

Udover at være en hyggelig tradition, hvor vi spiser julemad, risalamande, får besøg af julemand og pakker gaver op -så er Julen også en mulighed for, at nuværende beboere af Valdemarhus kan spejle sig i tidligere beboere, som nu er i fuld gang med et meningsfuldt og selvstændigt voksenliv.

Denne aften er altid blevet afhold den 3. onsdag i december og dette vil den også blive i mange år fremover:-)

Aftenen afsluttes med småkager, chokolade, kaffe, the og sodavand. Herefter tages afsked med husets tidligere beboere før der ryddes op og huset igen finder ro.

Leave a comment

Top