Pædagogik

De 3 kompetenceniveauer

Pædagogik

I følge pædagogisk ordbog er pædagogik “læren om opdragelse/læren om dannelse” Dermed stiller pædagogikken skarpt på dannelse og samspil og beskriver relationen mellem individ og omverden.

På Valdemarhus arbejder vi ud fra pædagogikkens 3 kompetenceniveauer:

  • Udøvelse af praksis (dagligdag, forældresamarbejde, tværfagligt samarbejde, borgersamtaler, netværk mm.)
  • Planlægning af praksis (statusmøder, Konference-møder på borgerne, kognitivsagsformulering, teori, udviklingsplaner mm.)
  • Refleksion over praksis (dokumentation i form af observationer, supervision, konference-møder, pædagogiske diskussioner/refleksioner, personalemøder mm.)

Følgende afsnit omhandler pædagogiske metoder som definere den pædagogiske praksis på Valdemarhus.



		
Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik

KRAP

På Valdemarhus har vi siden 2011 anvendt KRAP metoder og redskaber i vores pædagogiske praksis.

KRAP er et metodisk koncept, som tager udgangspunkt i en anderkendende tilgang til mennesker. KRAP tager sit metodiske og teoretiske afsæt i de kognitive behandlingsformer samt de ressourcefokuserede menneske- og behandlingssyn. Herudover hentes der inspiration fra tilgange som mestring/coping og Appreciative Inquiry (Anerkendende samtaler og undersøgelser).

Metoden fokuserer på borgeres kognitive indsigt, -de tanker og forestillinger borgeren gør om sig selv og sin situation. Formålet med metoden er, at hjælpe borgeren til at erkende egne tankemønstre og dermed sætte personen i stand til at erstatte disse med alternative om mere hensigtsmæssige tankemønstre.

Mentalisering som pædagogisk tilgang

Mentalisering

I en mentaliserende tilgang har man både fokus på egne og den “andens” følelser, tanker, behov, mål og grunde mm. Mentalisering er således det, at have sind på sinde. Når vi skal finde forklaring på egen eller andres adfærd kan vi gøre brug af vores evne til at mentalisere. Andres og vores egen adfærd er kontekst afhængig og et barns/ungs reaktion vil altid være et udspring mellem den unge/barnet og den “anden” -den “anden” vil oftest i Valdemarhuses regi være en fagperson. For at kunne forstå den unges/barnets adfærd og hvilke grunde, behov, følelser mm. som ligger til grund for adfærden må vi derfor se “bagom” den unges/barnets reaktion, samt se bagom det, som vi selv bringer ind i konteksten.

Mentalisering har fokus på de indre tilstande. Det at have fokus på andres og egne mentale tilstande er yderst vigtigt set i forhold til ens egen formåen med hensyn til, at kunne forklare andres og egen adfærd. Vi benytter os alle af mentalisering når vi interagere med andre. Når vi som fagpersoner mentalisere kan dette f.eks. udtrykke sig som spejling eller forklaring af adfærd via. refleksion. Formålet med mentalisering som fagperson kan have flere udgangspunkter; et kunne f.eks. være at sætte ord på de følelser vi ser i forbindelse med en borgers adfærd.

Mentalisering udvikles i barnet/den unges samspil med de omgivelser som borgeren bevæger sig i. Borgerne på Valdemarhus har ofte pga. deres opvækst og andre faktorer en skrøbelig mentaliseringsevne. Deres evne til at mentalisere kan udvikles og er en vigtig faktor for mulighederne for, at kunne udvikle sig hensigtsmæssigt og lære af de kommende konsekvenser som de i fremtiden vil føle sig udfordret af. Teori om mentalisering opstiller en ramme om borgerens udvikling og konsekvenser af manglende stimuli i tidlig opvækst samt andre forhold som kan have ført til uhensigtsmæssig udvikling i borgerens tidlige år.

Top