Pædagogik

De 3 kompetenceniveauer

Pædagogik

På Valdemarhus arbejder vi ud fra pædagogikkens 3 kompetenceniveauer:

  • Udøvelse af praksis (dagligdag, forældresamarbejde, tværfagligt samarbejde, borgersamtaler, netværk mm.)
  • Planlægning af praksis (statusmøder, udviklingsplaner mm.)
  • Refleksion over praksis (dokumentation i form af observationer, supervision, konference-møder, pædagogiske diskussioner/refleksioner, personalemøder mm.)

På Valdemarhus har vi en synlig styrende og tryg struktur

  • faste rutiner omkring spisning, søvn, personlig hygiejne.
  • faste tider i hverdagen – skolegang, lektier, arbejde, deltagelse i fritidsjob.
  • faste opgaver, rengøring, oprydning, madlavning og indkøb.
  • dagligt tid til lege samt pleje og udbygge sociale relationer.

Følgende afsnit omhandler pædagogiske tilgange som definere den pædagogiske praksis på Valdemarhus.



		
Anerkendende pædagogik

Relations pædagogik

Det er i betydningsfulde og anerkendende relationer til andre at individet udvikler og forandre sig.

Hvorfor valg af tilgang:

Valdemarhus tror på at bæredygtige relationer er afgørende for individet trivsel og evne til at udvikle sig. Vi vil vise barnet/unge, at de har værdi og betyder noget for relationen. Vi efterstræber den positive spejling fra pædagog til barnet/unge for at skabe langtidsholdbare forandringer.

Hvordan:

Med henblik på relations dannelse:

– inddrager vi dagligt barnet/unge i hverdagen på Valdemarhus Eks. under madlavning, rengøring eller kulturelle ture/aktiviteter.

– vil være tydelige omsorgsfulde rolle modeller der går forrest og viser vejen for barnet/unge.

– vil involvere os og udvise interesse for barnet/unges hverdag.

– vil udfordre barnet/unge med en forventning om at det kan mere end det tror det kan. Med sigte på at udvide barnet/unges horisont.

– vil give barnet/unge mulighed til at gå forrest og tage ansvar med udgangspunkt i barnet/unge udviklingszone.

– giver udtryk overfor barnet/unge når vi oplever at der er en god relation.

– vil gennem erfaringer og formidling støtte barnet/unge i relation til omverden og gør barnet/unge nysgerrig på ny læring.

– vil hjælpe barnet/unge med at kontrollere sig selv ved at sætte grænser for barnet/unge ved at vise positive og konstruktive alternative

Effekten:

Vi håber på barnet/unge i højere grad opnår trivsel og livskvalitet samt at barnet/unge tilegner sig evnen til at indgå i relationer på en hensigtsmæssig måde i fremtiden.

Kognitiv pædagogik

Kognitiv

Hvorfor valg af tilgang:

Vores børn/unge udviser ofte uhensigtsmæssige adfærds- og mestringsstrategier. Formålet med denne metode er at Valdemarhus vil lærer børn/unge nye strategier der understøtter positive handlinger og derved opnå en højere grad af livskvalitet og livsmestring.

Hvordan:

Vi inddrager børn/unge i dagligdagen på Valdemarhus, hvor vi via samtaler og handling motiverer dem til samarbejde omkring almindelig daglig livsførelse. Med forudsigelige tydelige strukturer, indgår barnet/ den unge i daglige gøremål, og det sociale fællesskab. Her trænes og indøves kompetencer til selvstændighed. Vi målretter arbejdet med udviklingsplanerne(cirkel) i samarbejde med barnet/den unge for at synliggøre processen.

Effekt:

Målet er gerne at vores børn/unge opnår mere hensigtsmæssig mestring og derved bliver mere selvregulerende opnår højere grad af selvværd og bliver mere selvstændig.

Opfølgningen sker via samtaler med barnet/unge med udgangspunkt i udviklingsplanen(cirkel). Kontaktteamet har drøftelser 1 gang om måneden omkring pædagogisk indsats ift. at støtte og motivere barnet/unge.

Ud fra myndigheds handleplan laves udviklingsplan som inddrages i statusrapport.

Mentalisering som pædagogisk tilgang

Mentalisering

I en mentaliserende tilgang har vi både fokus på egne og den “andens” følelser, tanker, behov, mål og grunde mm. For at kunne forstå den unges/barnets adfærd og hvilke grunde, behov, følelser mm. som ligger til grund for adfærden må vi derfor se “bagom” den unges/barnets reaktion, samt se bagom det, som vi selv bringer ind i konteksten.

Hvorfor valg af tilgang:

Børn og unge ved Valdemarhus har ofte pga. deres opvækst og andre faktorer en skrøbelig mentaliserings evne. Deres evne til at mentalisere, kan dog udvikles og er en vigtig faktor for mulighederne, for at kunne udvikle sig hensigtsmæssigt og lære af de kommende konsekvenser som de i fremtiden vil føle sig udfordret af.

Hvordan:

I kontekstforbundne situationer i hverdagen, der opstår mellem barn/barn eller barn/voksen, bliver vi opmærksomme og nysgerrige. Når vi ved Valdemarhus bruger mentalisering kan dette komme til udtryk som spejling her og nu mellem barn/barn eller barn/voksen, samt gennem samtaler med barnet/ung ved refleksion – eksempelvis ved at sætte ord på de følelser vi ser i forbindelse med barnets/unges adfærd.

Effekt:

Vi vil gerne have at barnet/unge bliver bevidst om egne følelser og tanker. Dette for at opnå en selvregulering og kontrol over egen adfærd.

Top